Menu

Storsejr til U 19 i Ådalen

image
Oliver Overgaard
19. september 2020 kl. 22:43
Lørdag den 19. september skulle AaB til Odense for at møde sidste års danske mestre. Kampen startede i et meget højt tempo, hvor det var en meget lige kamp.
Men efter godt 20 minutters spil kommer AaB på tavlen ved Christian Wagner der sparker bolden i målet efter en redning fra OB keeperen. AaB sad nu på spillet, og de kom til de fleste chancer. I de 35. Minut udmøntede chancerne sig også i endnu et mål til AaB, hvor Jeppe Pedersen med et velplaceret skud scorede via stolpen. Så AaBerne kunne gå tilfredse til pause med en 2-0 føring.
Anden halvleg startede lidt sløvt ud for AaB holdet, og OB havde flere opspil og chancer, og efter 53 minutter udligner de også til stillingen 2-1.
Kampen var nu mere åben, og spilet tippede mere frem og tilbage uden de helt store chancer.
Man skulle helt frem til det 81. Minut hvor Oliver Børsting dukkede op alene med keeperen, hvor han sikkert bragte AaB på 3-1. Blot fem minutter senere kommer på 4-1, hvor Oliver Henriksen spiller et flot cutback tilbage til Oliver Overgaard som scorer fladt i fjerneste hjørne. Endegyldigt kom kampens sidste scoring i det 90. Minut, hvor Christoffer Ravn havde sneget sig med op i feltet, og kunne scoret sikkert til slutresultatet 5-1.
Oliver Overgaard
Luk