Menu

U 19 remis på Vestegnen

image
Jakob Gaardsøe
05. maj 2021 kl. 16:13
U 19| Brøndby-AaB 1-1
Lørdag middag skulle AaBs U19 liga hold i aktion igen. Denne gang var det Brøndby der ventede på Vestegnen. Vejret var i top, og AaB drengene kom stormende fra start. Der skulle kun gå små 2 minutter, så var AaB på tavlen. Efter lidt småspil i højre siden, kommer AaB backen Benedikt Axelsson igennem, og slår et kanon indlæg ind i hovedet på Oliver Ross. Et klasse indlæg og lige så godt hovedstød, sørger for AaB drengene kommer i front. AaB fortsætter det gode spil, og det aggressive udtryk og det giver pote. Hele første halvleg er AaB i god kontrol, små omstillinger er lidt det eneste der truede AaB holdet, men Brøndby bliver aldrig rigtige farlige i første halvleg. AaB’erne kommer frem til mange rigtige store chancer. Mangel på kynisme foran målet gør det desværre kun bliver til 1-0 i første halvleg.
Anden Halvleg starter AaB-drengene hvor de slap. En masse chancer bliver flot kreeret, men en dygtige brøndbykeeper og en stolpe holder Brøndby inde i kampen. Momentum skifter og efter en hård periode for AaB’erne, reducerer Brøndby i det 79. min. Et par hurtige pasninger, og en flot chip-aflevering over de to AaB stoppere, bliver flot løftet videre over AaB keeperen, og dermed 1-1. De sidste minutter bliver en lettere rodet affære, og 1-1 bliver også slutresultatet. Endnu en kamp hvor vi ikke udnyttede chancerne og fik som fortjent.
Næste kamp er lørdag den 8. Hvor det er Esbjerg der venter i det vestjyske
Jakob Gaardsøe
Luk